Årsmødet 2020

Årsmødet 2020
juli 1, 2020 Yousif Subhi

Kære Medlemmer
Det er med tungt hjerte at bestyrelsen har valgt ikke at afholde årsmødet 2020. 


I skal vide, at det har været en meget svær beslutning at træffe for bestyrelsen, da det, vi naturligvis har allermest lyst til, er at mødes og feste med alle jer skønne yngre øjenlæger. 

Årsagen er naturligvis situationen med COVID-19. Dels ville det blive svært at afholde årsmødet under samme format som vanligt og dermed svært at give alle jer den komplette FAYO-oplevelse, som årsmødet plejer at være, og dels er der stadig en risiko for at mødet slet ikke ville kunne gennemføres, hvilket ville betyde et betragtelig økonomisk tab for foreningen. 

Derfor er bestyrelsen enstemmigt nået frem til at det mest forsvarlige er at afholde årsmødet med samme program som ellers planlagt i 2021. 

Der er dog stadig mulighed for at mødes med sine yngre kolleger, da vi afholder generalforsamlingen, hvilket vi regner med at kunne gennemføre uden risici og store økonomiske omkostninger.